Vore primære leverandører er ikke de største og mest kendte vinhuse. Indkøbsstrategien hos PV&G handler først og fremmest om vine af høj kvalitet – til den helt rigtige pris. Og vi er konstant på udkig efter nye fund.
PV&G er en familiedrevet virksomhed. Lone Pedersbæk håndterer markedsføring, regnskab m.v. Torben Pedersbæk er den faglige drivkraft og har lang erfaring med mad og vin fra både Danmark og udlandet. Torben er uddannet kok for snart 40 år siden, og har de seneste godt 20 år fungeret som selvstændig restauratør, indehaver af vin- og delikatessebutik samt vinimportør.
De indhøstede erfaringer fra de mange år i branchen er grundlaget for Torbens indgående forståelse for kundens behov og ønsker. Foruden erfaringen har han også en sikker hånd, når maden skal akompagneres af den korrekte vin.
Sagt med andre ord: Du får den bedst kvalificerede vejledning og betjening som vores samarbejdspartner. Og det’ ik’ engang løwn.